Små ændringer til store forandringer (Velkommen til Design din vane)

Elizabeth fra Design din vane - små ændringer til store forandringer

Bloggen her har gennemgået nogle små ændringer.

Naturfarverne er blevet klarere, og i bunden af sitet er der nu kommet nogle lidt andre billeder i Instagram-karrusellen.

Jeg har de seneste år interesseret mig for al litteratur, der omhandler, hvordan man får mest muligt ud af sin tid. Og en af de ting, jeg er vildt fascineret af, er den kraft, som vaner har i hverdagen.

Hvordan det?

Jo, tænk hvor du ville være i dag, hvis du ikke helt automatisk låste hoveddøren efter dig…

  • Eller børstede dine tænder inden du gik i seng.
  • Eller trådte på bremsepedalen de rigtige tidspunkter når du cykler.
  • Eller tastede ubesværet på tastaturet.
  • Eller tørrede bordet af efter middagen.
  • Eller hilste på folk når du møder dem.
  • Eller checkede Rejsekortet ud på vej ud af bussen.
  • Eller pakkede din vanddunk med i tasken.

De der ubemærkede, automatiske, instinktive små handlinger, som er indgroet i os, og som gentager sig igen og igen og som tilsammen kan skabe en ikke ubetydelig forandring.

Jeg har slugt bøger af B.J. Fogg, Wendy Wood, Katy Milkman, Martin Seligman, Gabriele Oettingen, James Clear.

Og rumineret, struktureret og praktiseret de øvelser, som der skrives om, side op og side ned.

Så meget, at jeg har besluttet mig for at starte et nyt projekt for at dykke ned og dele ud.

Projektet hedder Design din vane.

Design din vane logo

På et tidspunkt får Design din vane sin egen hjemmeside og nyhedsbrev. Og måske skaber jeg også en Facebook-side og gruppe bag… Men indtil da vil Pigen, der designede sin tid være bloggen bag projektet. Men det er på Instagram, at jeg mest hænger ud for tiden – under kontoen @designdinvane 🙂

Hvis du også synes, at vanens magt er noget så fascinerende, så følg mig gerne på min nye instagram-konto, hvor jeg deler ud af tips, viden og ideer til hvordan gode vaner skabes, gamle vaner ændres og hvordan det ser ud i praksis.

Design din vane Instagram

(Og så fik jeg langt om længe taget nogle nye billeder af mig selv, hvilket jo ikke er nogen lille overskred af grænser for mig – men jeg er tilfreds 🙂 )

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.