Taknemmelighedens overraskende effekt

Hvordan bliver man taknemmelig? Hvilken effekt har det, når man påskønner og sætter pris på det man allerede har?

Jeg har længe ville uddybe, hvorfor jeg i min bullet journal skriver jeg mindst 3 ting, som jeg er taknemmelig for. Det vil jeg gerne, fordi jeg godt ved, at konceptet taknemmelighed kan virke klichéagtigt og forceret. Måske er det fordi man i Danmark ikke kan lide at skylde nogen noget (Videnskab.dk), men jeg tror virkelig at man snyder sig selv, hvis man ikke forsøger at overvinde den skepsis.

Jeg tror at vi undervurderer, hvor stor effekt det har på følelsen af lykke, når vi er gode til at påskønne det, vi har.

Det viser sig nemlig, at taknemmelighed giver bedre søvn (Psychology Today), færre stresshormoner (Positive Psychology.com), giver større empati og mere success i livet – som jeg vil beskrive herunder.

Hvad er taknemmelighed?

Det er den følelse af, at man har eller modtager noget, som har været en omkostning for en anden. Det kan være påskønnelse af at have et hjem. At nogen tog tiden til at hjælpe med noget, eller at man har en skulder at græde ved. Det er følelsen af, at have fået nogle fordele, som vi ikke ville have kunne opnå alene. Men det må ikke være en dårlig følelse af at skylde noget.

Taknemmelighed giver succes

Hvordan hænger det egentlig sammen?

Jo, ifølge David DeSteno giver taknemmelighed dig en mere virksom – og rarere – alternativ til det at ‘tage sig sammen’. Viljestyrken er ofte stærkest, når man lige har taget en beslutning om at opnå noget. Når man er motiveret og inspireret til at nå et langsigtet mål, for eksempel en høj karakter eller et vægttab.

Mange af os er vant til at skue efter den ekstra skefuld is i bægeret (ikke altid godt for kalorieindtaget). Eller det kan være de næste par sko (ikke altid så godt for økonomien). Eller måske er det endnu et serieafsnit, frem for søvnen, der frister. Fordi, det er rart og fordi vi synes, at vi har fortjent det. Af instinkt er mennesket sådan bygget op, at når vi har fortjent noget, så fortjener vi at få det lige nu.

At kunne udsætte tilfredsstillelsen

Kender du den famøse skumfidus-test (Gyldendals Bogklub)? Hvis ikke, så går den meget kort ud på, at en række børn blev tilbudt en skumfidus. Forskerne fra Stanford så så på, om børnene valgte at vente eller spise skumfidusen med det samme. Hvis de valgte at vente et kvarter med at spise skumfidusen , så fik de en skumfidus mere. Hvert barn, som deltog i eksperimentet, blev så fulgt senere i livet. I studiet kunne forskerne konkludere, at de børn der kunne vente med at spise skumfidusen klarede sig bedre i skolen.

I en lignende undersøgelse tilbød David DeSteno (daviddesteno.com) nogle universitetsstuderende at de kunne få 10 dollars med det samme, eller 30 dollars om 3 uger. Studiet viste, at overvægten af deltagerne var tilbøjelige til at vælge det mindre beløb det med det samme.

Evnen at kunne udsætte tilfredsstillelsen har ifølge en sammenhæng med, om man har success med at nå sine langsigtede mål. Det er en investering i ens fremtidige jeg. Dem, der kan udskyde tilfredsstillelsen, er mere villige til at spare op og lave langtidsinvesteringer. De er mere tilbøjelige til at træne regelmæssigt, mod at få en sundere krop i fremtiden. De vil arbejde lidt hårdere, for at opnå deres karrieremål.

Hvordan opbygger man så denne evne til at udskyde tilfredsstillelsen? Ofte tvinger vi os selv gennem hvert afsavn, ved at samle vores viljestyrke, selvkontrol og afholdenhed – eller såkaldt ‘grit’. Men i stedet bør man ifølge David DeSteno øve sig i at påskønne det, som man allerede har.

Bonuseffekt: taknemmelighed styrker empatien

Når vi øver taknemmelighed, bliver vi mere bevidste omkring de tilfælde, hvor andre har gjort noget for os.

Når vi tænker tilbage på de gange hvor vi har følt os heldige, så har det ofte været eksempler på at en anden har åbnet en dør for os, eller har hjulpet os på vej. Og med taknemmelighed, får vi overskud til at ofre noget af os selv, og derved hjælpe andre. I sig selv er det at hjælpe andre en øjeblikkelig lykkeboost. Men det viser sig også, at den støtte som man får fra de relationer man omgiver sig, har en effekt på den langvarige success og tilfredsstillelse på jobbet.

Ud over vores kollegaer, vores familie og vores venner, så er der én mere, vigtig person, som kan få glæde af at blive støttet i og skubbet frem til at opnå fremtidige mål: og det er vores fremtidige jeg.

Hvordan bliver man taknemmelig?

Hvordan bliver man taknemmelig – og hvordan øver man det rent praktisk? Jeg øver det, ved hver dag at tænke på 3 ting, som jeg er taknemmelig for. Det er enten noget jeg har, men i mange tilfælde er det også taknemmelighed for at have oplevet noget – en skør samtale med min søn, følelsen af at have gjort noget godt. Når jeg laver denne øvelse, så scanner jeg min dag fra morgen til aften og kommer som regel i tanker om rigtig mange ting – langt flere end de 3 jeg sætter mig som mål.

Ind imellem kan jeg give taknemmeligheden et ekstra boost, ved at tage fat i en større milepæl i mit liv – det kan for eksempel være, at have fået et job jeg er glad for. Rejsen til denne milepæl kan jeg derefter brække ned i en lang række af begivenheder og omstændigheder, som alle er noget som jeg kan være taknemmelig for er sket for mig. En sådan milepælstaknemmelighedsliste er virkelig en øjenåbner, og når først der er åbnet for kanalerne, så synes jeg det er let at fylde en hel side ud… og få en rigtig dejlig følelse, som jo er hele formålet med det.

Sådan øver jeg taknemmelighed med mine børn

Vi har en notesbog, hvor jeg i perioder, som en del af putterutinen, spørger min søn om han kan nævne én ting, som han er glad for fra dagen. Denne ting tegner vi i bogen, og det kan være alt fra, at vi fik medisterpølse til aftensmad til en uro han har hængende i værelset, til at han har haft en ven på besøg.

Jeg synes, det er sådan en hyggelig aktivitet. Det bliver til en lille dagbog, samtidig med at vi oparbejder en god vane med at tænke i hvor heldige vi er.

PS:

Læs mere om David DeStenos forskning her: Emotional Success (reklamelink til Saxo.com)

Eller lyt til ham fortælle på denne podcast episode: The Happiness Lab with Dr Laurie Santos: Grateful Expectations

Denne artikel fra mindhelper.dk er en rigtig god og letlæselig gennemgang af taknemmelighedsøvelser.

Share:

4 Comments

  1. februar 29, 2020 / 8:52 am

    Hej Elizabeth

    Interessant at en så forholdsvis simpel ting som at liste 3 ting, du er taknemmelig for hver aften, ser ud til at have så stor effekt.

    Og jeres putte ritual med at tegne noget fra dagen lyder hyggeligt

    Overvejer om ikke også jeg snart skal finde min notesbog frem hen under aften tak for inspirationen.

    Bedste hilsner
    Louise

    • Elizabeth
      Forfatter
      april 15, 2020 / 5:08 pm

      Tak, Louise. Det er nemlig en virkelig hyggelig putteritual 🙂

      Har du mon fundet notesbogen frem og kommet i gang – og mærker du mon også en effekt?

  2. februar 29, 2020 / 9:16 am

    Rigtig inspirerende øvelse med de tre daglige taknemmelighedstjek. I en tid, hvor travlhed, hurtige fix i snart sagt alt og her kommer jeg-attituden styrer, vil det at sætte sig roligt ned og reflektere over positivitet og glæde, helt sikkert have en stor effekt i fremadrettet tankegang og livsstil. Super god idé.

    Kh fra Janet

    • Elizabeth
      Forfatter
      april 15, 2020 / 5:07 pm

      Tak, Janet. Jeg synes virkelig også det er en fin øvelse, og der er jo en grund til, at det faktisk bliver anbefalet virkelig mange steder fra. Det har jo ikke kun en øjeblikkelig virkning – bliver det til en vane, så kan det virkelig gøre en forskel!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.