Denne sidste, kolde men klare uge er nu blevet logget ret så sirligt – i 30 minutters inkrementer, i min fine notesbog.
Ved siden af har jeg logget på mobilapp’en ‘Life Cycle’, ikke i helt så mange detaljer – men nok til, at et opslag efter timerne er fløjet kan få mig tanker om hvad de er blevet brugt på.
Mit detaljefokus har været på min fritid – det er den tid, som jeg ser som mest fleksibelt og nemt at rette ind i forhold til det, jeg gerne vil opnå. Derfor er alle de timer, hvor jeg har været på arbejde, samlet i én, stor kategori, nemlig ‘Arbejde’ – også, når jeg bare har har stået i duften til bryggende kaffe, eller når jeg har skævet til Facebook i hvad jeg vurderede som begrænsede minutter (det er selvfølgelig subjektivt, hvad ‘begrænsede minutter’ omfatter – men heldigvis er dette min egen log). Men tid, som jeg har brugt på private telefonopkald og ærrinder – som ideelt skulle væe foregået uden for arbejdstiden – dem registrerede jeg.
Her er de kategorier, jeg opdelte timerne i:
Arbejde: 22 timer
Laura Vanderkam siger, at de fleste har en tendens til at fortælle sig selv, at de arbejder meget mere, end vi reelt set gør. Jeg sidder i en ansættelse på 30 timer. En beslutning som var nem at tage, fordi vi ved, at det at hente og bringe børn skal gøres inden for bestemte tider. Det er nemmest, når jeg fra start af derfor kan udmelde, at jeg ikke er tilgængelig efter kl 15. Denne var en meget stille uge, og det var derfor nemt at nå mine deadlines indenb for de rammer jeg havde – andre uger bruger jeg
Afslapning: 33 timer
Med afslapning tænker jeg her alle de timer, jeg bruger på mig selv – en del tid er blevet brugt på at skrive, opsætte og fotografere til denne blog, og at skrive i min BuJo. Andre timer er blevet brugt på at se Modern Family. Jeg har også min mors fødselsdag med i denne kategori, samt indkøbsture som ikke er dagligvarer – i denne uges tilfælde var jeg fx på udkig efter en ny skijakke.
Transport: 16,5 timer
Transporttid er den helt store tidsrøver, og jeg er indstillet på at det bliver sådan de næste par år. Det omfatter transport til og fra arbejde, samt at hente og bringe børnene til skole og vuggestue. Da jeg kører med det offentlige, bliver tiden i bussen nogle gange brugt med arbejdsrelaterede opgaver – som email og finpudsning af arbejde, eller afslapning. Men det er noget, jeg har haft mindre fokus på i min logning, hvilket nok er noget jeg vil sætte mere fokus på næste gang jeg tidslogger.
Alenetid med min mand: 2 timer
Tid med fokus kun på min mand – i dette tilfælde var der særlig fokus på at hjælpe med en arbejdsrelateret præsentation – der er mange måder at holde dates på 🙂
Familie: 19 timer
Her har jeg samlet alle de timer som er krævet af mig for at familien og hverdagen hænger sammen – eller tid, som altid bliver tilbragt med familien. Det er madlavning og andre husholdningsopgaver, ærrinder som at bestille skileje til familien og flytte en tandlægeaftale – spise aftensmad og tømme opvaskemaskine.
Børn: 19 timer
Her er alle de timer som er blevet brugt med særlig fokus på børnene – leg, bleskift, hjælp til tøj, bad, putning og deltagelse i fritidsaktiviteter.
Søvn: 56,5 timer
De resterende timer afspejler mængden af søvn.
Her er de indsigter, jeg fik ved at logge min tid i uge 6:
Jeg bruger lang tid på uforudsete hændelser
Der er timer hver dag, som jeg føler bliver brugt udelukkende på brandslukning og jongleren af familiens behov. Jeg holder generelt meget af min familie – elsker den, faktisk. Men disse timer er udmattende, og pulsen kommer op i foregribelse af de uventede udfordringer, der venter mig i det, der skulle være en simpel rutine – men altså åbenbart ikke er det for andre end mig. Morgenen går absolut primært på at få gjort børnene klar til at komme ud ad døren, mens min egen klargørelse kommer sækundær. Ulvetimen er dagens sværeste rutine. Når arbejdsdagen slutter, computeren er lukket med et smæk, og taskestroppen er justeret over skulderbladet, så går det slag i slag med metro, tog og bus for at hente, først ved skolen og derefter svinge forbi vuggestuen. Det er et vindue, der lukker langsomt i, indtil den er fuld smækket kl 16.45, hvor institutionerne lukker. Turen op ad trappen med børn på slæb kan føles som et biathlon, hvor anden del går på at få vand i kog og fjerne morgenmadsskåle med indetørret havrgryn fra spisebordet, samtidig med at børnene skal sættes i gang med noget underholdning.
Men selv om de timer er pressede, så er resten af dagen det ikke. Og når jeg kigger mere nøje, så er udfordringen ikke den at transporttiden tager den tid, den tager – men alle de uforudsete ting som jeg skal være forberedt på sker, undervejs. Som at der er vejarbejde og trafikkaos. At huer og vanter er blevet væk, og vi derfor skal bruge tid på at finde dem inden vi kan komme videre. En nedsmeltning, når mindstemanden nægter at tage sin flyverdragt på.
Er der mon ting, der kan justeres i hverdagen, så rutinerne kan køre mere flydende?
Jeg er ikke så tidspresset som jeg føler mig
Men når det er sagt – så består min dag faktisk også af rigtig mange, lange timer med mulighed for forybelse. Især om aftenen efter kl 20, hvor børnene er puttet i hverdagene, og i weekenderne. Nu er denne uges log jo kun et øjebliksbillede, men det er nu alligevel tankevækkende – og lidt pinligt at erkende – at disse gode timer er blevet brugt på at se TV. Hele 15 timer, faktisk, hvilket svarer til et helt deltidsjob. Det er nogle timer, som mest af alt er tidsfordriv, indtil jeg føler at klokken er mange nok til at gå i seng. Jeg opfylder iøvrigt ret fint anbefalingerne på 8 timers søvn pr nat – nogle gange sover jeg mere end det.
Jeg skal selvfølgelig slappe af – men måske er det værd at revurdere om der er andre måder jeg kan slappe af på – måske noget afslappende, som giver energi, og ikke bare holder mig vågen og gør mig doven…
Vi lever faktisk allerede ret slow
Da jeg oprettede denne blog, var det med en tagline som hedder ‘tid til slow living’, men jeg kan se at vi allerede er der langt hen ad vejen. Selv om det er i ulvetimen, så kan vi stadig godt finde tid til at lave god, hjemmelavet mad fra bunden – jeg kan fx sagtens finde tid til at partere en kylling og koge fond af den på en tirsdag. Der er elastik i vores hverdag til, at børnene kan være trætte og have nedsmeltninger, og til at vi kan tage 10 minutter og hygge med noget nyt, der fascinerer dem.
Hvad mon det er at jeg savner, siden min første tanke er, at vi ikke er derhenne?
Jeg kunne godt bruge mere tid på nærvær
Jeg har logget 2 timer som fokuseret tid med min mand – hvor han havde brug for friske øjne i forbindelse med forberedelse af en præsentation. Børnene får fast nærvær hver aften når de puttes, hvor jeg og deres far skiftes hver aften til at putte hvert barn, at læse godnathistorie og tale om dagen. Jeg føler for det meste også nærvær med min søn i den halve time vi bruger frem og tilbage til skolen i bussen. Tiden mens vi spiser aftensmad sammen vil jeg også sige er præget af masser af nærvær, også selv om det meste af tiden går på at tørre mad op fra gulvet og diskussioner om der skal spises op eller ej.
Men det er helt klart mine børn, der får al min nærvær, og det er en undervurderet luksus de får, især taget i betragtning at jeg er den introverte type. Jeg vil rigtig gerne finde ud af, hvordan jeg kan være mere nærværende med min mand – hvordan jeg kan skære tid ud til at være sammen med ham ud over, når vi stener Netflix om aftenen… for det er måske begrænset, hvor nære vi i virkeligheden er på de tidspunkter. Og lad os ikke tale om mine andre familiemedlemmer og venner… der prikker vi til min evige, dårlige samvittighed.
Mit tidsforbrug føles overraskende privat
Jeg har travet Internettet tyndt og undret mig over, hvorfor jeg ikke kunne flere eksempler på andres udfyldte ugelogs. Jeg forventede, at med Laura Vanderkams popularitet, ville flere have taget opfordringen, logget deres tid og delt deres 168 timer. Men udleveringen af hvordan ens tid er blevet brugt føles overraskende privat og følsomt… og det syntes jeg var lidt tankevækkende. Måske er det bare mig, der bliver overrasket? Men det føles på mange måder lige så privat som at vise sidste måneds kontoudtog frem. Men det er jo det, jeg synes er så fascinerende – at forstå, hvordan andre budgetterer deres tid. Især dem, der tilsyneladende har tid til både at bruge fladejern i håret om morgenen og fragte 3 børn til hver deres institution, opnået en god stilling i en international virksomhed og alligevel have dannet meninger om alt, hvad der rører sig og kan tale med om kulturelle begivenheder.
