Sådan skaber du forandring med 5 trin

Det er ikke så ofte, at jeg nævner mit arbejde her på bloggen, men i dette blogindlæg gør jeg en undtagelse.

Jeg arbejder i et IT-firma, hvor jeg er med i det team, der står for at lede forandring. Det vil sige, når vores kunder får et nyt IT-system (fx Teams, som vi har haft rigtig travlt med at rulle ud her for tiden), så sørger jeg og mine nærmeste kollegaer for at medarbejderne tager det nye system til sig. På den måde sikrer vi, at intentionerne for udrulningen bliver indfriet, og at pengene er godt givet ud.

Der findes mange modeller til forandring, men i dette tilfælde er jeg særlig glad for denne metode, som sikrer at alle væsentlige elementer er på plads, når en organisation skal bruge et nyt system.

Modellen er målrettet organisatoriske forandringer, men faktisk er metoden alsidig nok til, at man langt hen ad vejen kan bruge den på et personligt niveau. Du kan prøve at bruge den med familien, når I sammen skal til at skabe en ny vane – fx at samles rundt om bordet hver morgen. Eller at få børnene til at opbygge en rutine med at lave lektier. Eller hvis du har en særlig mærkesag som du brænder for, for eksempel inden for miljøvenlighed og bæredygtighed, kan du måske bruge den til at mobilisere dit netværk til at engagere sig.

Håndklædeeksemplet

Dette eksempel illustrerer principperne i modellen ret fint:

Tænk tilbage til sidst, hvor du overnattede på hotel. Efter et friskt bad skal du til at hænge dit håndklæde op på knagen. Så er det, at du næsten helt sikkert er blevet mødt af en variant af dette, lille skilt:

Dette skilt, som blev udviklet af the Green Hotel Foundation har betydet en kæmpe forskel for hoteller, som har sparet en masse penge på vandregningen og vaskepulver. Det har ganske givet også gjort en forskel for miljøet.

Det interessante er, at det har ændret adfærden hos rigtig mange hotelgæster: fra at tage for givet, at der altid ville ligge et rent håndklæde klart (det er trods alt serviceindustrien), til aktivt at tage et valg om at spare på ressourcerne.

Men hvordan kan sådan et lille skilt skabe en forandring i rigtig mange menneskers adfærd? Og hvordan kan vi lade os inspirere til at skabe andre adfærdsforandringer?

Forandringsmodellen ADKAR

Teksten på skiltet fører hotelgæsten igennem en forandring gennem 5 trin. Disse 5 trin kaldes awareness, desire, knowledge, ability og reinforcement – kort kalder man den for ADKAR-modellen. Elementerne kan vi oversætte til bevidsthed, ønske, viden, evne og forstærkelse.

1: Bevidsthed

Første skridt i processen mod forandring er bevidstheden. Det er her, hvor teksten på skiltet fortæller os hvordan verden ser ud.

Teksten gør os opmærksomme på noget, som vi måske slet ikke havde tænkt over. Det var i hvert fald ikke en del af den kollektive bevidsthed for 20 år siden, at tage stilling til miljøet – det var vist mest kun de ældre hippier, der gik op i det. Men endnu vigtigere – den gør os bevidste om, at der er en årsag til at ændre adfærd.

Med informationen har vi noget at tage udgangspunkt i, når vi senere bliver bedt om at tage stilling.

2: Ønske

Information er ikke altid nok til at drive en personlig beslutning. Man kan i teorien lave en regel om, at håndklæder altid kun vil blive udskiftet hver tredje dag. At tvinge nogen til noget virker nogle gange – men skal adfærden ændres, skal det tages som et valg, som man føler er bedst, og som man kan handle ud fra. Derfor er det vigtigt at forankre et ønske hos læseren.

Teksten på skiltet indbyder til at tage en beslutning med udgangspunkt i de informationer, man har fået.

3: Viden

Skiltet informerer meget simpelt, hvad man kan gøre, for at spare på ressourcerne. De to valgmuligheder bliver forklaret øjeblikkeligt efter at ønsket er blevet etableret. Og de bliver forklaret kort og koncist sådan at man som gæst ved, hvad man kan gøre.

4: Evne

Hæng håndklædet på en knage eller læg det på gulvet. Det er aktiviteter, som de fleste har evnen til at gennemføre (hvis altså man ser bort fra mine børn herhjemme… så er gulvet det eneste sted, de kan finde ud af at anbringe et vådt håndklæde. Der, eller i sengen… ).

Omstændighederne er der til, at det nye adfærd skal lykkes. Der kræves altså ingen træning af gæsterne, før de kan udføre en aktivitet som betyder noget. Det er kun ét, simpelt trin som skal udføres, så er budskabet klar til hotellet. Det kræves fx ikke, at gæsten skal skrive deres valg på et stykke papir. Det kræves ikke, at håndklædet skal foldes pænt. Du kan blot hænge på en knage eller lade den falde til gulvet.

5: Forstærkning

Skal dit adfærd etableres, og skal du udføre samme handling igen en anden gang, er den allerbedste strategi at sørge for en belønning der matcher din motivation.

I håndklædeeksemplet er belønningen den gode følelse af at være med til at passe på planeten, at spare miljøet for ressourcer.

En sekundær belønning kan være, at det ser mere indbydende ud, hvis et håndklæde hænger på en knage i stedet for at det roder rundt på gulvet.

Er du særligt glad for hotellet og deres personale, så glæder du dig måske også over, at du hjælper dem til at spare på vaskeregningen.

Hvordan kan du bruge modellen i hverdagen?

I mine arbejdsprojekter skal der lidt mere til end et skilt. Mine opgaver går fx ud på at afdække medarbejdernes motivation for at tage imod et IT system. Vi målretter kommunikation og inddrager medarbejderne, så vi kan øge bevidsthed og fremelske et ønske frem i folk om at tage det til sig. Vi træner og hjælper med at skabe vaner og rutiner, så de nye systemer bliver indgroede dele af arbejdsflowet.

Jeps – det er faktisk et ret spændende job, jeg har.

Har modellen mon inspireret dig til at skabe en forandring? Hvad vil du gerne ændre? Hvilket af de 5 elementer har manglet, før du kunne ændre adfærd?

PS:

• Hvad motiverer dig? Måske kan du spotte din motivationstype som en af de 4 tendenser.
• I denne podcast-episode på What Monkeys Do kan du høre en af ADKAR-modellens hovedbudbringere forklare modellen på en fin måde.