Lykkehacks: en introduktion

Godmorgen!

Jeg har i et par uger haft en ide til noget nyt, som jeg vil prøve med bloggen.

Jeg har over tid samlet forskellige tips og tricks til at gøre dagen lige lidt bedre. Små guldkorn og ideer til vaner, som det siges skulle give mere overskud, glæde, energi, produktivitet. I ved – ligesom de der små, 4-liniede infobokse i damebladene, der lyder ca sådan her: ‘Amerikanske forskere har fundet ud af, at du bliver lykkeligere af at spise mindst 20gr chokolade om dagen’ og den slags.

Min ide er, at udvælge én, dykke ned i forskningen bag, og så implementere det i min hverdag i 2 uger. Og så efterfølgende vurdere og skrive, hvilken forskel det gør i min hverdag og i mit humør.

Det skal være lykkehacks, som ikke tager alverdens tid, som er nemme at gennemføre, og som skal gøres hver dag.

Hvordan måler vi resultatet? Nu er jeg ikke lykkeforsker, så det er et temmeligt hjemmestrikket undersøgelsesdesign. Undervejs finder jeg sikkert på en masse justeringer, men jeg forestiller mig noget i denne retning:

  • Lige inden jeg laver øvelsen, tager jeg bestik af mit humør, hvor jeg måler og tager stikord på mit niveau af:
    • Følelse af glæde
    • Selvværd
    • Stressniveau
    • Følelsen af at høre til
    • Positivitetsfølelse omkring fremtiden
  • Lige efter øvelsen, tager jeg en ny måling af de samme parametre.
  • Dette gør jeg i to uger. Hver dag.

Efterfølgende skulle jeg gerne kunne se en tendens – om det virker for mig på den korte sigt, på den længere sigt, og om det er noget, der er værd at investere tid i efter at de 14 dage er gået. Min tanke er, at få opbygget en værktøjskasse af moodboosters og gode vaner, og inspirere andre der kunne have brug for samme.

Jeg glæder mig, til at dele mine erfaringer med dig. Har du lyst til at være med på mine forsøg, så giv lyd i kommentarfeltet her eller de fremadrettede blogindlæg- måske kan vi coache hinanden undervejs?

Hvis du vil med – eller blot vil se mere om hvad det drejer sig om, så starter jeg med seriens første lykkehack i morgen. Der vil jeg præsentere mine tanker omkring mine forventninger og hvordan jeg vil gribe det an.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.