Kunsten at lave en sammenkomst, der går op i en højere enhed

Servietterne er strøget og guldbestikket blankt til den kommende sammenkomst i familien. Som resultat af lidt tvivlsom familieplanlægning, så vores efterår altid et maraton fra den ene familiefødselsdag til den anden, weekend efter weekend. Når fødselsdagsperioden er færdig den sidste dag i november, så kommer det næste… julemåneden kommer og bider i halen. Luften er ingen gang sivet ude af ballonerne fra den 40 års fødselsdag vi holdt forrige søndag. Men vi er i fuld gang med at drapere lyskæder og klistre juleklip på vinduer og vægge.

Det er en travl tid men også en vigtig tid, og i en tid med så mange digitale relationer, er det nu rart at samle sig i pupper af kropsvarme, rødvin, latter og mad. I særdeleshed god mad.

Forsamling, fællesskab, sammenkomst, forening

På engelsk findes ordet Gathering. Det kan oversættes som sammenkomst, forening, samling, sammenbringning, møde.

Det kan defineres som 3 eller flere mennesker, som samler sig omkring et fælles formål. Men gathering kan også være et verbum; en disciplin. En disciplin, hvor man samler mennesker omkring noget fælles, og faciliterer en dynamik, der skaber et styrket fællesskab. Det er både noget som deltagerne gør, men som en vært også kan hjælpe i gang.

Den gode og den mindre vellykkede fest

Fødselsdagen for 2 weekender siden var virkelig en fin fest. Det var med latter og tårer, taler og underholdning. Da den var slut, var det med en følelse af glæde, af forløsning. Mens vi ryddede op og vaskede op dagen efter, mindedes vi de sjove øjeblikke. Fra tid til anden hev vi telefonen frem for at kigge billeder og videoer igennem fra dagen før.

I kontrast holdt vi for en uge siden en julehyggeaften for forældre og børn i min søns klasse. Vi bagte æbleskiver, varmede juleglögg og arrangerede et spil bingo. Men der var meget akavet stilhed. Forældre, der kiggede på deres telefoner, mens børnene legede udenfor. I det hele taget manglede den der fællesskabsfølelse og hyggelige stemning, som jeg og trivselsgruppen så gerne ville skabe.

Dagen efter klassefesten var jeg til julefrokost med firmaet. Selv om det var fint og hyggeligt, der var underholdning og mad, var det som om, at der manglede noget. Den magiske twist, den elektricitet i luften, der gjorde at man fik lyst til at blive hele natten. Jeg snakkede med min kollega om det i kantinen om mandagen, som også havde haft svært ved at lade sig rive med. Vi funderede lidt over, hvad grunden kunne være til det. Jeg tror ikke kun, at det skyldes at maden og vinen kunne have været bedre.

Hvad kunne vi have gjort anderledes? Og hvorfor lykkedes det at skabe en god stemning til den første fest, men ikke i de andre?

Kunsten at holde en transformativ sammenkomst

Jeg er af den overbevisning, at et af vores dybeste behov og kilder til lykke, er at føle at vi hører til. Jeg tror – og det er for egen regning og en fuldstændig uakademisk konklusion – at mange konflikter og personlige tragedier kunne undgås hvis alle følte en ro omkring, at de havde en betydningsfuld plads i verden. Vi mennesker eksisterer for at være sammen. Det er derfor, at vi mennesker mødes – for at føle at vi hører til en gruppe, med hele vores væsen.

Som jeg skrev i et andet indlæg, så tror jeg også på, at den følelse af at høre til, først er ægte når vi viser os i vores sårbarhed og mærker, at vi bliver set. Kunsten ved at holde en god sammenkomst er at finde en mening i at samles. At man finder en måde hvorpå alle kan føle at de hører til, i sårbarhed og sandhed.

Priya Parker har i 15 år undersøgt, hvad opskriften er på gode sammenkomster, både når det gælder privatfester og firmaevents. Hendes opskrift har intet at gøre med gode kanapeer eller playlister. (Selv om det selvfølgelig er fine forudsætninger for en god stemning).

Hendes opskrift er denne:

Find ud af formålet bag at samle gruppen. Vi kan her bruge et buzzword – gør det med intention. Eller vi kan være endnu mere trendy: find dit Why. Formålet kan hjælpe med at definere sammenkomstens format. Alt dette uddyber jeg her:

1: Hvad er formålet med sammenkomsten?

Sammenkomster er om mennesker og deres relationer. Beslut, hvorfor I samles. Find et fælles formål, som samler folk og skaber følelsen af at være forbundet, høre til og høre sammen.

Til tider er det en god ide at stoppe op og genoverveje de traditioner og rutiner som er forbundet med en særlig anledning. Hvordan støtter de op omkring formålet?

Hvis formålet er at skabe relationer på tværs af generationer, så skip opdelingen med børne- og voksenbordet.

Er formålet med juleaften, at børnene skal mærke den fulde glæde af julen? så skub juletræsdansen og åbningen af gaver til før middagen – bare lige de år, hvor de er små. Bonus er, at efter putning giver det de voksne mulighed for, at nyde aftenkaffen og portvinen i ro og mag – uden at blive hevet i ærmet af overtrætte og forventningssprængte børn.

2: Forbered gæsterne

Kommuniker ud i invitationen, hvad meningen er med sammenkomsten. Gør det klart, at du ikke bare inviterer til nytårsaften. Men at du inviterer til at skåle for de glæder og lærdomme, I har fået i løbet af året.

Inviter til julebag, men formuler det som en ‘Mulighed for at dele opskrifter og historier’. Så er der fokus på relationsopbygningen, og ikke bare julekagebuffeten.

Du kan altid bede folk om at tage dessert eller en flaske vin med. Men du kan også spørge gæsterne om andet, for eksempel om de kan hjælpe med andre opgaver. Måske kan de sende billeder fra gode øjeblikke fra året der er gået. Dem kan du lade indgå i en collage på væggen, og derved få historierne frem. Eller de kan klippes til pynt på juletræet til glögggilden.

3: Forbind sammenkomsten med den efterfølgende hverdag

Frem for at gæsterne siver ud fra sammenkomsten, så se om festens eller mødets afslutning kan markeres på en særlig måde. Lad gruppen se indad og bekræfte fællesskabet, og forbered dem på hvordan de som fællesskab kan se udad. Se for eksempel indad ved at samle gruppen og tage et gruppebillede, inden folk henter deres jakker. Eller syng en favoritsang fra sommerlejren ved klassefesten, inden alle spredes.

Hjælp herefter gæsterne med at bevare den røde tråd mellem den lille verden, som blev skabt under sammenkomsten, og den verden udenfor. Hvordan kan denne sammenkomst ændres fra et flygtigt minde, til et permanent minde? Især i Nordamerika er det moderne med ‘favors’, en lille souvenir som gæsterne kan tage med hjem – det kan man sagtens lade sig inspirere af.

Det kan være en notesbog til at skrive fremtidige minder i, eller et takkekort med et billede. Måske kan det være inspiration til en opgave, som hænger sammen med sammenkomstens formål. Det kan være at uploade billeder under en særlig hashtag. Eller at gøre en lille ting for en udsat. Måske kan man få en pose med frø, som man kan plante.

Priyas opskrift på at at planlægge en transformerende sammenkomst kræver lidt mere end jeg typisk ser i danske forhold. Men ved betydningsfulde sammenkomster ser jeg en stor fordel i at se, hvordan man kan udnytte muligheden at alle er samlet, til at opnå et foruddefineret formål.

Sammenkomster med mening

Når jeg tænker tilbage på de 3 fester som jeg nævner ovenfor, så er det klarere for mig, hvorfor noget lykkedes, og hvorfor noget af det ikke lykkedes. Julefesten i klassen havde intet tydeligt formål, og i bagklogskab kan jeg se, at tid brugt på at forberede nogle ice-breakers og relationsskabende aktiviteter måske havde været mere givende end at stå ved en ovn og lune æbleskiver i ét væk.

Til gengæld kan jeg i bagklogskab se, at jeg havde en meget klar ide om, hvad min mands 40 års fødselsdag skulle handle om. Det var ikke så meget om, at de 40 år var gået. Men det skulle være en fejring og påmindelse af, at min mand havde en vigtig rolle i livet hos alle de gæster der var rundt omkring ham til festen – og det tema var tydeligt i både format og taler.

PS: Læs mange flere tips til sammenkomster med mening i Priya Parkers bog ‘The Art of Gathering‘ (reklamelink).