Lad mig sige det som det er: jeg er ikke den, der har nemmest ved at følge en plan. Jo altså – de helt faste aftaler, hvor der er andre som afhænger af mig – dem kan jeg godt holde. Men de løse planer jeg tegnede op for mig selv – de var straks sværere…
Morgenen efter, at jeg havde lagt planer for påskeugen, kom der hele 2 positive svar på legeaftaler til min søn som jeg havde i spil, og egentlig havde regnet med ikke blev til noget. Vi prioriterer legeaftaler meget højt hos os, for at sikre min søns gode trivsel – så de erstattede de planer, jeg havde haft for mandag og tirsdag, hvor vi skulle have været kulturelle. De dage, hvor jeg havde forventet at vi skulle ud og gå – der var det så koldt og gråt, at motivationen stort set var ikke-eksisterende.
Det er lidt tankevækkende for mig at se, hvordan min ferie styres af andres forventninger og ønsker… hvis nogen forventer min tilstedeværelse, så er jeg der med det samme. Det hænger måske sammen med, at jeg identificerer mig selv som Obliger, ifølge de 4 Tendenser? Men hvis resten af familien ikke lige er i humør til det, som der er planlagt, så er det ikke altid lige let for mig at realisere min plan for dagen. Derfor kan selv de simpleste planer nogle gange gå i vasken, hvis tumlingen i familien nægter at sidde i en klapvogn, men hellere vil gå langs vejkanten og samle sneglehuse og krokus.
Så nej – vi kom hverken på Nationalmuseet, i Hareskoven eller nogle af de andre kulturelle steder. De praktiske opgaver lod også vente på sig – vi har stadigvæk et stykke fodpanel, som mangler at blive sat fast, en kæmpe bunke børnetøj som stadig ligger og venter på at blive sat til salg, og selv om intentionen var der til at få styr på drengenes værelse, så føltes projektet uoverkommeligt når det endelig kom til stykket, da der var flere beslutninger omkring det som endnu ikke var blevet taget (som fx den mindre detalje at beslutte, om værelset skal forblive et legerum eller om den ene dreng skal have sit eget soveværelse). Det må blive på et senere tidspunkt.
Til gengæld var vi til 2 påskefrokoster med familien, og min mand og jeg kom Langfredag ud og spise uden børn. Min ene dreng, som jeg opdagede havde fået slidt sålerne ud på begge vinterstøvler kom med mig på indkøbstur og fik nye forårssko – ikke noget, jeg oprindeligt havde fået tænkt ind som en ferieopgave, men alligevel oplagt da vi nåede dertil.
Vi fik igangsat cirka 2½ gode vaner ud af de 4 jeg havde planlagt at få styr på i løbet af ferien – opvasken, træningen og til dels det der med at få børnene i tøjet som det første hver morgen. Den der med hver aften at have tøj klar til næste morgen kom jeg aldrig i gang med… den må vi arbejde på på et andet tidspunkt.
Spontaniteten vandt ret stort, og et eller andet sted, er det jo det vigtigste, at man i ferien tillader sig selv at flyde med strømmen. Ikke at bruge kræfter på at modarbejde det, som hjertet hvisker til én. At man tvinger hverken sig selv eller andre til at bruge dyrebar tid på noget, som for en uge siden lød som en god ide, men hvis tiltalenhed falmer når det kommer til stykket.
Jeg kan godt ærge mig en smule over, at vi ikke kom længere ud i naturen end den lokale sø og baghaven; og at de mange gode intentioner om at få lidt mere styr på hjemmet heller ikke blev realiseret.
Men det hjælper at kigge tilbage på de prioriteter jeg satte for mig selv – listemageren inden i mig føler en stor tilfredsstillelse i at kunne sætte hak i, at vi både fik plejet relationer, havde en kæresteaften, gav børnene (især den yngste) lidt oplevelser i form af påskeæggejagt og at jeg ind imellem fik sovet ud (forstået som, at jeg gik tidligt i seng – man kan ikke sige at mine 2 drenge var svære at få til at tilpasse sig sommertid, for vi var aldrig senere op end kl 7.00). Selv lidt god mad har vi fået, både i form af restaurantbesøg og til påskefrokosterne, og jeg fik prøvet 2 nye opskrifter: denne kikærtegryde (Valdemarsro) og disse kartoffelblinis med laksemousse (Valdemarsro).
Selv om ferien ikke lige matchede mine forventninger, så fik jeg nået mine prioriteter – det kom bare til udtryk på en lidt anden måde end jeg havde visualiseret det i mit første indlæg om feriedesign. Og selv om jeg ikke føler, at jeg har så mange eksotiske ting at fortælle om ved kaffemaskinen i morgen på kontoret, så ved jeg, at jeg har opnået mit mål: Jeg mærkede det, mens jeg stod i forårssolen i eftermiddag. Mine lunger føles fyldt op med frisk ilt, mine skuldre er sunket i fuld afslapning, og mine øjne føles klare.
Jeg er klar til hverdagen med ny energi. Og var det egentlig ikke også det vigtigste, jeg gerne ville opnå på denne ferie?
