Triggerens vigtighed
Jeg ved godt, det er tarveligt af mig. Men den følgende lille opgave illustrerer så tydeligt, hvordan en vane virker.
Forestil dig en muffin. Det skal være den med chokolade, dejligt blød og svampet i midten, sprød i kanterne og med chokoladestykker, der giver den helt rigtige knas.
Hvis du er som de fleste, så giver det dig en trang. Din mund begynder at savle, og din krop begynder fysiologisk at gøre klar til at sætte tænderne i sådan en dejlig sag, knække det sprøde lag, mærke chokoladeknasen mellem tænderne og den bløde kage på tungen.
Når først den er spist, kan du tilfreds slikke dig om læberne. Du har tilfredsstillet din trang, indtil næste gang, din hjerne mærker trangen til en ny belønning
En vane består af 3 dele:
- noget, der udløser en trang (synet, duften eller blot tanken om en chokolademuffin)
- en handling, der lader dig tilfredstille denne trang (at spise den)
- selve tilfredsstillelsen, som vil forstærke ønsket om at gøre det samme næste gang, at første trin igangsætter en handling.
Man kalder den vane-løkken, da første trin styrkes mere og mere, for hver gang du opnår din belønning.
Dine nuværende vaner kan blive udløst af meget subtile signaler, som for eksempel en følelse, en lyd, en tanke. Hver vane du har, giver dig en form for belønning eller opfylder et behov.
I denne øvelse skal du finde ud af hvad, der skal udløse den handling som din vane skal bestå af, så den kan blive gentaget.
Trin 1:
Triggeren kan være, at du møder den forhindring, som du har specificeret i øvelse XXX. For eksempel, at hver gang du får lyst til kage, så kan du drikke et glas bouillion til at stille trangen.
Det kan også være et specifikt klokkeslet, dit døgnrytme, et sted i din rutine, eller et sted, som du skal forbinde med en vane.
Du skal skabe en erfaring, som du forbinder med din trigger, så den kommer mere og mere automatisk. Din hjerne vil nemlig lære, at en særlig trigger hænger sammen med en ændring i tilstand, en specifik belønning. Det kan for eksempel være lettelse, anerkendelse, beroligelse. Udløsningen af endorfiner og andre lykkehormoner.