3 strategier for produktiv blogskrivning

Jeg har 10 kladdeindlæg liggende her på bloggen, som er 80-95% færdige. Nogle af dem mangler lige det rigtige billede, inden de kan lægges op, andre mangler den gode afslutning, der får dem til at hænge sammen. Fælles for dem er, at de ligger og venter på at blive sluppet ud i verden – men der er noget, der holder mig tilbage fra at få overstået de sidste 5-15 procenter.

Manglende mod, måske? For store forventninger til mig selv?

Jeg bruger nemlig ret lang tid på at skrive og genskrive indlæggene, så jeg rammer den der magiske følelse af, at de nu er klar til publicering. Og nogle gange kommer jeg til at skrive så længe på dem, at de til sidst føles gamle og irrelevante. Som om deres tid *har* været der. Og hvor jeg, mentalt, er kommet videre fra det indlæggets emne.

Så sidder jeg der, og føler mig pænt frustreret over, at jeg ikke kan få mine skriblerier derhen, hvor jeg gerne vil have dem.

Og så mister jeg momentum. Mine tanker løber videre, og inspirationen forlader mig, og jeg venter, forgæves, til at den vender tilbage – helst på rette tid og sted, så når jeg bliver grebet af inspirationen, så er jeg klar foran tastaturet og i et tidsrum uden forventelige forstyrrelser.

Men måske ligger problemet ikke i mit ønske om at lave godt indhold. Jeg tænker, at det må kunne løses ved at gribe det an på en anden måde.

Strategi 1: Sæt forventningerne i perspektiv

En ting, jeg er nødt til at minde mig selv om er, at denne blog er forholdsvis ny; at det ikke er fair at sammenligne mig selv med de store forbilleder, som kan sætte hak ved alt, hvad der gør en blog god.

Det er jo ikke retfærdigt at sammenligne denne blogs begyndelse med en anden blogs midte eller slutning.

Så for lige at give mig selv et boost, så er det altid en god øvelse at tænke på mine første blogindlæg, og at grave tilbage i tiden hos andre bloggere og læse deres første indlæg. Som fx Emily Salomons. Eller indretningseksperten Emily Henderson, på hendes tidligere domæne. Der er intet galt med de indlæg – begge Emilyer virker stadig supersøde og dygtige – men selve indlæggene er på et niveau, hvor jeg føler at jeg realistisk set kan være med.

Men for lige at sætte det i perspektiv – så skrev Emily Henderson 7 år senere, om den proces og alt det arbejde og ressourcer, der står bag bare et enkelt af hendes blogindlæg. Ret interessant læsning for sådan en som mig, der elsker at læse om rutiner og processer.

På den måde får jeg sat mine kortsigtede ambitioner og perfektionisme lidt på plads.

Strategi 2: Grib fast i flowet

Jeg interesserer mig en del for motivation, vaner og adfærd, og i et blogindlæg som jeg opdagede for nyligt (Morten Münster), fik jeg blandt mange andre guldkorn dette her:

Motivation kommer i bølger. Og ofte kommer motivationen lige, når man ikke kan bruge den. Man kan gå topmotiveret fra et kickoff-møde på en fredag, men mandag morgen, når man skal i gang med projektet, så er motivationen væk igen. Når man lige har spist en chokoladeskildpadde, så er man topmotiveret til at spise sundere. Men det er ikke sikkert, at man stadig er motiveret dagen efter, når man genopdager æsken med resten af chokoladeskildpadderne.

Jeg kan sidde en aften på vej hjem fra børnehentning og være inspireret til at skrive på bloggen – men når madlavningen, aftensmaden og putningen er overstået, og tiden er til at nedfælde min ide – så er det væk.

Så det gælder om at jeg skal skrive, når jeg er på toppen af bølgen, og forsøge at surfe på toppen af den, så længe det er muligt. Det betyder, at alt, hvad der kan vente, altså må vige og vente. Bare lidt. Vasketøjet. Madlavningen. Meget af det, som jeg burde, og som er på rutinen – det må vente, i stedet for at jeg gør det pr automatik.

Når jeg er inspireret, så vil jeg give mig selv lov til at følge min indskydelse.

Strategi 3: Split budskaberne op

Jeg elsker, når man kan fornemme et godt håndværk. Indlæg, som er velskrevet, kommer i dybden, og som måske også har en masse pæne billeder. Det er lige sådan noget, jeg prøver at stile efter.

Men jeg kan også godt mærke, at når jeg vil så meget, så sker der ingenting. De mål jeg sætter mig er – af den ene og den anden årsag – svære at opnå.

Og derfor trækker jeg lige et andet guldkorn mere op, fra samme blogindlæg (Morten Münster): når motivationen mangler, så tag små skridt.

Så min næste strategi er denne:

Skriv kort.

I glimt.

Når jeg finder et budskab, så lad være med at blæse det op til en universel sandhed. Hold det i stedet småt og fint. Det lillebitte budskab, som kan rummes i et lille blogindlæg… for så kan jeg holde flowet. Så det bliver overkommeligt at skrive, finpudse og læse.

Det vil kræve øvelse – men jeg tror, det kan fungere.

Og de 10 blogkladder, som jeg har liggende? Jeg kigger på dem en sidste gang, og så må jeg beslutte, om de på en overskuelig måde kan få en sløjfe om sig og blive sendt ud i verden. Og hvis ikke det kan lade sig gøre? Kill my darlings. Budskaberne ligger i baghovedet, men teksten skal ud, og ikke give mig dårlig samvittighed længere.

Så bliver der plads til nyt, kort, fint og overskueligt.

PS:

• Et tidligere indlæg om hvad jeg får ud af at skrive, især dagbog
• Mit eget, første indlæg
• Hvis du er til podcasts, gennemgår Morten Münster også motivationsstrategierne her